Kæft, trit og retning

"Donk donk!" En ung fyr klædt i mørkerøde bukser og en hvid skjorte står i skyggen af et træ med et stykke mærkeligt formet jern i den ene hånd og en pind i den anden. Jorden er helt tør og støvfarvet, og solen bager allerede rigtig varmt, selvom det kun er allerførst på formiddagen. Drengen har netop slået de to ting mod hinanden, og nu begynder der at blive liv i den ellers før så stille skolegård. Det vrimler ud af alle døråbningerne i den sandfarvede trelængede bygning med drenge og piger klædt i mørkerødt og hvidt.

Respekt!
De vrimler ud for så at vrimle ind igen af nogle andre døre. Da der igen er ved at være tomt i skolegården følger jeg med Slavar, som er en tysk volontør, ind i et af klasseværelserne. Ligeså snart vi træder indenfor, rejser alle eleverne sig op og siger: "Goodmorning teacher!" En af eleverne får straks besked på at aflevere sin stol til mig og så hente en anden til sig selv. Ikke nok med det. Efter at jeg har præsenteret mig selv og forklaret, at jeg bare er der for at besøge Slavar og se skolen, klapper alle eleverne - sommetider føler man sig bare lidt som om, man er selveste dronningen hernede :)

Nogen der sagde for små klasseværelser?!
Undervisningen går i gang, og den står på engelsk i de 80 minutter, lektionen varer.
Mens Slavar står ved den overridsede tavle og underviser, sidder jeg ude i siden. Med et blik ud over klassen kan jeg tælle, at der er omkring 60 elever i klasseværelset. De sidder helt tæt sammen ved små træborde.
Slavar stiller et spørgsmål til noget grammatik, han er ved at gennemgå, og beder en pige med hånden i vejret om at svare. Hun prøver at skubbe plastichavestolen bagud, men uden rigtig held, for lige bag hende er der endnu en række træborde. Hun skal op at stå, uanset om der er plads til det eller ej. Så bøjet ind over bordet og med hænderne støttende på det, svarer hun. Jeg sidder og tænker lidt: "Kan læreren da ikke se, at de sølle elever ikke har plads til at rejse sig op?!"
Men nej, der er ret meget kæft, trit og retning over at være Secondary School-elev.

Folkeskolen >< universitetet
Jeg befinder mig i en "form 3"-klasse, og det højeste er "form 4", og derefter kan de gå direkte til universitetet. Men niveauet på engelskundervisningen er som noget, jeg lærte i folkeskolen, og om nogle af de fejl, eleverne laver, sidder jeg og tænker: "Laver de fis med læreren eller hvad? - det er da noget af det simpleste grammatik, der overhovedet er i det engelske sprog!"

Mærkbar straf
Senere da vi igen står i skolegården, ser jeg adskillige elever komme med bøjet hoved og med en lærer lige i hælene. Læreren bærer en pind, som ligner en dansk bambuspind (hernede er en bambuspind ca. 10 cm i diameter, så derfor en dansk en af slagsen). Eleverne kommer med ind på et kontor, og døren bliver lukket. Selvom døren er lukket, kan man sagtens regne ud, hvad der sker derinde, og man kan tænke: "Havde han mon for lidt plads til sin havestol?"
Mens vi står og snakker, hører jeg pludselig en svirpende lyd. Jeg vender mig rundt efter lyden, og lige der midt i det hele, står en foroverbøjet dreng med et skærende ansigt. Igen lyder den svirpende lyd, da læreren svinger pinden. Da den rammer, trækker drengens ansigt sig helt sammen, og han holder sig til bagdelen. En 4-5 slag og så er det heldigvis over.

Ingen pisk, ingen autoritet
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at eleverne må hade deres lærere og den pind. Men Slavar fortæller, at han og en anden tysk volontør, som også arbejder på skolen, af nogle elever bliver anset som svage og uden autoritet, fordi de ikke har en pind og ikke vil straffe eleverne på den måde.

Uanset hvad andre måske vil sige, så er jeg ganske godt tilfreds med det danske skolesystem :)