Ikke tale, bare snakke

"Jeg kigger lige i min kalender, for at se hvornår jeg har tid til at snakke med dig. Hmm jah, jeg kan vist lige presse det ind onsdag eftermiddag, hvis ikke det tager alt for lang tid".
- En umulig sætning i Tanzania!!

Snak, snak, snik, snak
Mange ting tager vi hvide til Afrika for at lære fra os, men der er bestemt også ting, vi kan lære af afrikanerne. Fx det at snakke med hinanden.
Hvis man har brug for og lyst til at snakke nu, så snakker man nu. Og man snakker med alle, ikke kun dem, man i forevejen kender.

En tur til byen
Den anden dag var vi en tur nede i byen, og det skal eller kan man ikke sammenligne med noget som helst derhjemme. Det er en masse små butikker, og de fleste af dem er nærmest bare en slags boder. De ligger ligeså tæt ned ad en støvet jordvej. Man kan ikke gå rundt og se på hylder, for man kan kun akkurat lige komme ind og stå på gulvet, og så står man foran disken. Og så skal man ellers bare sige, hvad man gerne vil købe, og så finder købmanden det på de ret fyldte hylder, som er hele vejen rundt bagved disken. Og det er ikke markedet, vi snakker om - det er byen.

En kø behøver ikke være lig med kedsomhed
Nå, men det var egentlig slet ikke det, jeg ville fortælle. Vi skulle også have hævet nogle penge, så derfor stod vi en kø med en 3-4 andre mennesker ude foran banken med hæveautomaten. Vi stod bare og ventede på, at det blev vores tur, og lige pludselig vender fyren, der står foran os, sig om og begynder at snakke og spørge og gøre ved. Jeg troede, det var en, Susanne (missionærkonen, som jeg bor os) kendte, for han snakkede på livet løs. Men det var det ikke. Sådan gør man bare hernede.

Vigtige hvide
Afrikanerne er ikke så private og vigtige, som vi hvide nogle gange er. Hvor mange af os kunne finde på at vende os om og begynde at snakke med den vildt fremmede, der står bagved os i køen i Bilka? Vist ikke så mange. Men hvorfor egentlig ikke; det ville da blive noget mindre kedeligt at stå i kø :)

Bagsiden af medaljen
Men som så meget andet, har afrikanernes snaksaglighed også en bagside. "Hvorfor kommer du en time for sent?" "Jeg mødte lige en på vejen, som jeg skulle snakke med". Og nej, for afrikanerne er det ikke en dårlig undskyldning; det er ganske normalt.
Men det er ret svært, for ikke at sige umuligt, at holde et samfund kørende ordentligt, når alting er så løst. Så der har vi så noget, vi kan lære dem.

Tanzania, here I am!

Det virker ret skørt, at det er januar måned, når jeg sidder og koger for åbne vinduer og iført sommertøj! Jeg fløj til Kigoma fra Dar es Salaam i går formiddags - en flyvetur på ca. 3 timer, hvilket siger lidt om distancerne her i landet.

Kigoma Airport = grusvej
Jeg landede i Kigoma, og jeg ville ikke have troet på, at det var en lufthavn i funktion, hvis ikke det var fordi, jeg selv lige var landet der. Landingsbanen mindede en del om vores privatvej derhjemme - en grusvej. Dog er vores privatvej ikke lavet af det smukke røde jord, som er hernede. Og "bagagebåndet" var et hul i væggen med en gammel slidt træplade til at lægge bagagen på. Men vi landede sikkert, bagagen var med, og ja egentlig så var denne lufthavn så dejlig enkel at finde ud af i forhold til fx Heathrow i London.

Jeg elsker mit myggenet
Selvom jeg kun har været her i et døgnstid, synes jeg allerede, jeg har mødt udfordringer. Fx at skulle sove i et værelse, hvor der kravler gekkoer rundt på væggene. En gekko er en slags firben. Jeg sørgede for at få myggenettet godt og grundigt sat fast rundt langs madrassen, så jeg kunne være nogenlunde i sikkerhed under det. Ikke fordi de overhovedet er farlige, og jeg vænner mig nok til dem på et tidspunkt.

En lille godnatsang
Jeg faldt i søvn med musik syngende i ørerne. Og nej, det var hverken Casting Crowns eller Taylor Swift eller andet selvvalgt, men afrikansk diskotekmusik, hvilket er meget rytmisk på en hel anden måde, end rytmisk musik er i Danmark.
Der ligger et diskotek lige ved siden af den lille bygning, hvor mit værelse er i, og selv en onsdag aften var der godt gang i den derover. Hvordan mon det ikke bliver i weekenden?!

Afrikanske udfordringer
Der er utroligt mange indtryk og udfordringer at tage stilling til lige nu. Ting som bare er rene selvfølgeligheder derhjemme, er det bare ikke er. Fx skal vi spare meget på el og vand, fordi der simpelthen bare ikke er ret meget af det.
En anden kæmpe udfordring er sproget. Jeg var ret stolt af mig selv, da jeg i morges formåede at sige tak for mad på swahili: "Asante kwa chakula", hvilket fik hushjælperne til at smile stort :)

Det var lige lidt om mine første indtryk og for at sige, at jeg er kommet godt herned.

Så er det lige op over...

"Du skal snart til Tanzania; du befinder dig altså snart i Tanzania" - den er stadig ikke rigtig drønet ind, det virker endnu bare som en drøm, selvom der nu kun er 10 dage til flyet letter.

Jeg skal til Kigoma i det vestlige Tanzania i 5 måneder, hvor jeg skal bo hos Susanne og Just Lauridsen. De er missionærere i området, og min primære opgave bliver at undervise deres ældste datter Thea.

Som forberedelse til rejsen er jeg lige for tiden på Volontørkursus sammen med 12 andre tøser, som også skal sendes ud i den vide verden inden for den nærmeste fremtid.

Vi bliver forberedt på det værste, fx kan forskellige småkravl give sygdomme, hvor tarme fyldt med herlige orme indgår. Sådan en oplysning får sig lige til at overveje en ekstra gang, hvad det er, man har rodet sig ud i. Men sandsynligheden for at blive syg er heldigvis meget lille.

Jeg vil under mit ophold prøve at holde min blog opdateret, hvis ellers strømforholdene og internetforbindelsen tillader det :)