"Bwana Yesu asifiwe!!!" (Pris Herren Jesus!!!) Denne sætning, eller måske nærmere udråb, har man kunnet høre blive råbt fra forskellige retninger i dag, Påskedag, når man har været uden for.
Hestehale og t-shirt = lidt malplaceret
Kirken var allerede fuld af festklædte mennesker, da vi ankom, og der blev ved med at komme folk til. Der blev sat ekstra bænke ind, og hvis der var en lille plads på en af bænkene i herresiden, så var det okay, at en kvinde satte sig dér. Kvinderne var så flot klædt i farvestrålende og mønstrede dragter, og håret, eller parykken for en dels vedkommende, var sat i alle mulige utrolige frisurer; forskellige forme for fletninger, totter og haler. Jeg følte mig lidt ufantasifuld med min hestehale :)
Selv koret havde syet ens gule dragter til dagens anledning.
Fest og ... fantastisk!
Da vi kom ned i kirken var der allerede godt gang i den med musik - hvilket man også sagtens kunne høre hjemmefra :) Men ikke kun musik, for hernede er det sådan, at man ikke går til gymnastik - nej, man går bare til kor. Jeg forstod ikke rigtigt noget af det, de sang, men hele deres udstråling viste tydeligt, at det var et glædeligt budskab. De dansede, og deres ansigter strålede om kap med solen. Og ikke bare koret, men også nogle af kirkegængerne gik ud på midtergangen og dansede, mens resten af menigheden klappede.
Kirken var også blevet pyntet med stof og balloner arrangeret på forskellige måder. Der var virkelig glæde og fest!
Wow egentlig!
Lige i taget var min første tanke: "Klap nu lige hesten, og sæt jer ned og slap af!" Men helt ærligt, så er det mig - og måske også lidt generelt kirken i Danmark - der klapper hesten lige lovligt meget. For hvis man tænker på, hvad det var, der skete Påskedag, så er der da ikke andet at gøre end at synge, klappe og danse og råbe: "Bwana Yesu asifiwe!!!" :D Det er jo den største festdag, man kan tænke sig, og så sidder vi bare der på vores flade på kirkebænken hjemme i Danmark. Hallo mand, vi er lige blevet givet den største gave, man kan tænke sig - evigt liv - helt gratis; vi skal bare række hænderne frem og tage imod den! Det er da fantastisk :) Så, Bwana Yesu asifiwe!!!
Rigtig glædelig påske til enhver her fra Tanzania :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh tak! Da jeg snakkede med dig, kom jeg lige i tanke om, at det var et par dage siden, jeg var her sidst.
SvarSletOg hvor er det rigtigt! Det er en kæmpestor begivenhed, og så sidder vi bare og mumler 'påskeblomst, hvad vil du her..' (uden at sige, det er en dårlig sang!).
Thanks for the reminder!