Karibu harusi ... velkommen til bryllup

Du betaler selv, du skal tjekkes ind, du får udleveret mad- og drikkebilletter, og du sidder ved et plastichavebord uden dug og drikker sodavand af flasken. Det lyder mest som et stort lejrlignende arrangement krydret med lidt børnefødselsdag … men faktisk er det beskrivelsen af en tanzaniansk bryllupsfest :)

Velkommen … betal selv!
Det var ikke noget problem at komme til bryllup, selvom jeg overhovedet ikke kendte brudeparret. Det var vores hushjælps svigerinde, der var brud – hvor langt ude kan det lige blive :) Men ja grunden til, at det ikke var det store problem, er, at gæsterne betaler for at komme med til festen, og først når betalingen er sket, får man den egentlige indbydelse.

Tanzaniere og klokken
Vi var indbudt til kl. 13.00 i kirken, men hvis vi kom omkring kl. 14.00, ville det nok passe fint, sagde Wittness, vores hushjælp. Vi var der kl. 14.15, og der var det først lige akkurat gået i gang. Det siger lidt om tanzaniernes præcished eller mangel på samme :)

Fri for ømme kæber
Ved synet af bruden, kunne man ikke lade være med at tænke: ”Hvad laver du dog her, kvinde?”, hvis ikke man vidste bedre. Bruden må nemlig ikke smile, for det er ikke noget at glæde sig over, det hun nu går ind til. Og nej der er heller ikke meget at smile af, hvis ægteskabet bliver, som de vist er flest hernede: manden er overhovedet, og kvinden må pænt indpasse sig. Talen i kirken handlede om mandens og kvindens rolle i forhold til hinanden, og flere gange skulle bruden neje dybt for gommen for at vise sin underkastelse og ydmyghed.
Men heldigvis havde hun rigtig svært ved at holde et kæmpestort smil tilbage, og det var vist heldigt for gommen, at han gerne måtte smile, for det ville vist have været blevet ret svært at skjule hans glæde :)

Velkommen til dansekulturen
Det var ikke meget, vi så til brudeparret til festen, for de sad godt gemt bagved palmegrene og balloner oppe på en scene. Men dog fik vi skålet med dem – og en masse andre – da der var skåle-runde-dans-et-eller-andet :) Alle dansede op omkring brudeparret med vores sodavand og skålede med dem og alle andre, man mødte på vejen. Lidt på samme måde foregik det med gaverne, hvor vi også dansede op og afleverede dem i de grupper, de var fra.

Tre i en
Hvor det primære til en dansk bryllupsfest nærmest er maden, er det det ikke i Tanzania. Vi fik én portionsanrettet ret serveret ca. tre kvarter før festen var færdig – så det var suppe, steg og is på en ny, enkel og tidsbesparende måde :) Og det sker vist ikke så tit, at man sidder og er fedtet totalt ind i fedt fra en stegt kylling og spiser ris med en ske til et bryllup :) Men så fik man også prøvet det :)