torsdag den 28. januar 2010

Ikke tale, bare snakke

"Jeg kigger lige i min kalender, for at se hvornår jeg har tid til at snakke med dig. Hmm jah, jeg kan vist lige presse det ind onsdag eftermiddag, hvis ikke det tager alt for lang tid".
- En umulig sætning i Tanzania!!

Snak, snak, snik, snak
Mange ting tager vi hvide til Afrika for at lære fra os, men der er bestemt også ting, vi kan lære af afrikanerne. Fx det at snakke med hinanden.
Hvis man har brug for og lyst til at snakke nu, så snakker man nu. Og man snakker med alle, ikke kun dem, man i forevejen kender.

En tur til byen
Den anden dag var vi en tur nede i byen, og det skal eller kan man ikke sammenligne med noget som helst derhjemme. Det er en masse små butikker, og de fleste af dem er nærmest bare en slags boder. De ligger ligeså tæt ned ad en støvet jordvej. Man kan ikke gå rundt og se på hylder, for man kan kun akkurat lige komme ind og stå på gulvet, og så står man foran disken. Og så skal man ellers bare sige, hvad man gerne vil købe, og så finder købmanden det på de ret fyldte hylder, som er hele vejen rundt bagved disken. Og det er ikke markedet, vi snakker om - det er byen.

En kø behøver ikke være lig med kedsomhed
Nå, men det var egentlig slet ikke det, jeg ville fortælle. Vi skulle også have hævet nogle penge, så derfor stod vi en kø med en 3-4 andre mennesker ude foran banken med hæveautomaten. Vi stod bare og ventede på, at det blev vores tur, og lige pludselig vender fyren, der står foran os, sig om og begynder at snakke og spørge og gøre ved. Jeg troede, det var en, Susanne (missionærkonen, som jeg bor os) kendte, for han snakkede på livet løs. Men det var det ikke. Sådan gør man bare hernede.

Vigtige hvide
Afrikanerne er ikke så private og vigtige, som vi hvide nogle gange er. Hvor mange af os kunne finde på at vende os om og begynde at snakke med den vildt fremmede, der står bagved os i køen i Bilka? Vist ikke så mange. Men hvorfor egentlig ikke; det ville da blive noget mindre kedeligt at stå i kø :)

Bagsiden af medaljen
Men som så meget andet, har afrikanernes snaksaglighed også en bagside. "Hvorfor kommer du en time for sent?" "Jeg mødte lige en på vejen, som jeg skulle snakke med". Og nej, for afrikanerne er det ikke en dårlig undskyldning; det er ganske normalt.
Men det er ret svært, for ikke at sige umuligt, at holde et samfund kørende ordentligt, når alting er så løst. Så der har vi så noget, vi kan lære dem.

3 kommentarer:

  1. Det er virkelig en interessant forskel, Henrikka. Særlig for os, som er så ”private og vigtige”, og har delt Danmark i to: dem der bare har alt for meget tid, og alle os, der bare altid har så travlt, så travlt og aldrig har tid… Måske kunne ví lære at huske på, at en af de største gaver, vi kan give andre mennesker, er vores tid, vort nærvær og opmærksomhed.

    SvarSlet
  2. Hej Henrikka. Også her på BDMs sekretariat nyder vi meget at læse med på din blog. Og jeg, Sten, vil gerne forsøge at blogge lidt med dig undervejs.
    Men først har jeg lyst til at sige: Velkommen til en "skæv" verden! Dener både interessant og irriterende ind imellem. Som nu f.ex. al den der snakken. I går stod jeg i en kø i en kiosk og forsøgte at samtale med damen ved siden af mig. Men jeg skal da love for, at det slap jeg ikke godt fra! Hun opfattede det vist som en tilnærmelse...
    Så var det, jeg kom til at tænke på, hvem der skal lære hvem noget? OK - det med tiden ER et irritationsmoment i Tanzania. Men det kunne være spændende at overveje, hvordan vores verden og samfund ville se ud, hvis der var bare lidt mere tid til den slags her, hvor vi bor! - Bare en tanke...
    Tak for dit dejlige indlæg
    Sten, landssekretær BDM

    SvarSlet
  3. Jeg har prøvet at snakke med en i en kø engang. Men han så ud som om, han bare havde travlt med at komme videre.. xD (han stod altså bag mig).
    Fedt at følge dine oplevelser i Tanzania! (:

    SvarSlet