torsdag den 21. januar 2010

Tanzania, here I am!

Det virker ret skørt, at det er januar måned, når jeg sidder og koger for åbne vinduer og iført sommertøj! Jeg fløj til Kigoma fra Dar es Salaam i går formiddags - en flyvetur på ca. 3 timer, hvilket siger lidt om distancerne her i landet.

Kigoma Airport = grusvej
Jeg landede i Kigoma, og jeg ville ikke have troet på, at det var en lufthavn i funktion, hvis ikke det var fordi, jeg selv lige var landet der. Landingsbanen mindede en del om vores privatvej derhjemme - en grusvej. Dog er vores privatvej ikke lavet af det smukke røde jord, som er hernede. Og "bagagebåndet" var et hul i væggen med en gammel slidt træplade til at lægge bagagen på. Men vi landede sikkert, bagagen var med, og ja egentlig så var denne lufthavn så dejlig enkel at finde ud af i forhold til fx Heathrow i London.

Jeg elsker mit myggenet
Selvom jeg kun har været her i et døgnstid, synes jeg allerede, jeg har mødt udfordringer. Fx at skulle sove i et værelse, hvor der kravler gekkoer rundt på væggene. En gekko er en slags firben. Jeg sørgede for at få myggenettet godt og grundigt sat fast rundt langs madrassen, så jeg kunne være nogenlunde i sikkerhed under det. Ikke fordi de overhovedet er farlige, og jeg vænner mig nok til dem på et tidspunkt.

En lille godnatsang
Jeg faldt i søvn med musik syngende i ørerne. Og nej, det var hverken Casting Crowns eller Taylor Swift eller andet selvvalgt, men afrikansk diskotekmusik, hvilket er meget rytmisk på en hel anden måde, end rytmisk musik er i Danmark.
Der ligger et diskotek lige ved siden af den lille bygning, hvor mit værelse er i, og selv en onsdag aften var der godt gang i den derover. Hvordan mon det ikke bliver i weekenden?!

Afrikanske udfordringer
Der er utroligt mange indtryk og udfordringer at tage stilling til lige nu. Ting som bare er rene selvfølgeligheder derhjemme, er det bare ikke er. Fx skal vi spare meget på el og vand, fordi der simpelthen bare ikke er ret meget af det.
En anden kæmpe udfordring er sproget. Jeg var ret stolt af mig selv, da jeg i morges formåede at sige tak for mad på swahili: "Asante kwa chakula", hvilket fik hushjælperne til at smile stort :)

Det var lige lidt om mine første indtryk og for at sige, at jeg er kommet godt herned.

1 kommentar:

  1. inspireret af din fine beretning har jeg netop været gennem huset og slukket alle tændte elektriske lys – jo vi forkælede overforbrugende vesterlændinge har meget at lære om nøjsomhed og mådehold. Ikke moralske pegefingre, men skildringer af afrikanernes levevilkår kan måske lære os at ændre adfærd. Jeg glæder mig til også på det punkt at lære af dine erfaringer, Henrikka.

    SvarSlet