The end

Følelsen er nøjagtig, som når man er vågnet efter en rigtig dejlig drøm – man ville ønske, at man bare lige kunne lukke øjnene og fortsætte drømmen, der hvor den blev afbrudt. Men lige meget hvor ihærdigt, man forsøger at vende tilbage, så er man vågnet, og drømmen er slut.

Danmark er mærkelig
Jeg sidder i toget på vej hjem fra Kastrup. Det er søndag formiddag, og jeg er bestemt ikke den eneste, der har valgt at tage med dette tog. Stort set hele turen til Vendsyssel sidder jeg egentlig bare og lurer rundt, betragter folk og landskab og prøver at overbevise mig selv om, at jeg faktisk er i Danmark. Jeg er her fysisk, men ikke psykisk. Men en ting er alligevel sikker: jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det ikke er Tanzania, jeg sidder og ser rundt på længere. Folk er pludselig klædt i ultra korte shorts, små toppe, smarte sandaler og solbriller. Jeg forstår, hvad alle siger, og hvad der står på skiltene. Bare det, at alle er hvide, virker underligt.

Er en dansker virkelig sådan?!
Før jeg tog af sted, var dansk kultur og danskeres kendetegn ikke noget, jeg have tænkt videre over eller bidt mærke i. Men mand, hvor har jeg fået andre briller på i løbet af det sidste halvårs tid.
Hvis ikke I vidste det, så kan jeg informere om, at vi danskere har en attitude, der virkelig indikerer, at vi har nok i os selv. Bare det at vi ikke hilser på hinanden – nogen har endda så travlt, så lidt overskud, er så højt på strå, eller hvad nu i alverden der er galt med os, til at hilse igen, hvis man hilser på dem.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi godt nok skal til at tage os lidt sammen.

Danske privilegier
Nå, jeg trængte bare lige til at få nogle aggressioner ud. Selvfølgelig er der også ting i Danmark, jeg ikke vil klage over. Fx tog jeg mig selv i nær at have stået og hevet min mobiloplader frem og tilbage i stikkontakten den anden dag. Men okay, stikkontakterne fungerer bedre i Danmark end i Tanzania, hvor man som regel skulle stå og ”lede efter” strømmen :)
Jeg nyder da også at kunne tage et glas koldt vand fra vandhanen. Det ved jeg på en anden måde nu, at dét er det ikke alle, der har mulighed for.

Og hun levede lykkeligt …
Det har simpelthen været et fantastisk halvår! Det har helt klart fået mig til at revurdere mit liv og hvilke værdier, jeg egentlig ønsker at bygge det på og fylde det med.
Det var første gang, jeg var i Afrika, men det var bestemt ikke sidste. Jeg glæder mig til at få muligheden for igen at rejse derned – måske i forbindelse med folkesundhedsvidenskabsstudiet, som jeg begynder på efter sommerferien.

Til slut vil jeg gerne sige 1000 TAK for jeres interesse. Det har været super med den opbakning, der har været.

Så nu må jeg desværre sige: Snip snap snude, nu er mit (første) Afrika-eventyr ude!